Næstformanden har en ide:

Østerbro Handelsforening skal hermed indstille at Østerbro Elektricitetsværk (1900 – 02) beliggende på Øster Alle 6 fremtidigt omdannes og etableres som et Lokalhistorisk Bydels Museum med et landsdækkende perspektiv, samtidigt med at der i den store hal indrettes et stort fleksibelt område til skiftende tema aktiviteter (Grøntmarked, Kunstner kollektiver, Julemarked etc.)

 Begrundelsen er at Østerbro som bydel helt tilbage fra 1700’tallet har haft en afgørende indflydelses på Københavns trivsel, sikkerhed og generelle udvikling, både som rekreativt sted, små industriel produktions område, samt ikke mindst beboelsesområde for såvel arbejder som funktionærklassen.

 I det perspektiv er der mange tematiske perioder i bydelshistorien som sagtens kan måle sig med den generelle danmarkshistorie og som samlet set er helt underbelyst både socialt og kulturet set.

 Af nedslagspunkter til permanente temaudstillinger kan nævnes:

 Svenskekrigene og Englandskrigene

 Ved kysten (nuværende Strandboulevard) havde Christian 4. flere anlæg, bl.a. sit Fiskehus. Hvor Blegdamsvej mødte Strandvejen flyttede han sit hospital Vartov, ind fra Hellerup i en anlagt skanse.

Meget blev ødelagt ved den svenske belejring, bl.a. hospitalet.

Øster Allé blev anlagt på en gammel markvej omkring 1750 og her opstillede man en mølle på hvad der bliv til Trianglen. Københavns blegemænd og ”blegdamme”, der havde ligget mellem Søerne og voldene, blev flyttet over på den anden side af Søerne. De lå fra Sankt Hans Gade hen langs Blegdamsvej til Trianglen. Først fra 1852 begyndte byggeri langs vejen at fortrænge blegemændenes jordlodder. 

 Efter svenskekrigene var der demarkations areal (for at give frit skud) ud til Jagtvej, og der måtte ikke bygges i grundmur. Langs landevejen opstod der nu tilfældigt byggeri, men ud mod kysten anlagtes statelige lysejendomme og haver.

Meget af det øvrige område forblev udlagt til fælles græsningsområder bla. Nørre Fælled, Øster Fælled og Blegdamsfælleden.

Ved kysten opstod noget af det første industri. I 1729 fik to franskmænd, Felix de Sart og Antoine Bonfils privilegium på oprettelsen af et kalkbrænderi, der brød kalk på øen Saltholm i Øresund. Kalkbrænderiet lå ved Langebro, men flyttede to år senere ud til den såkaldte ”Bådsmandsskanse” ved stranden, nord for Kongens Fiskehus. Det blev til Gammel Kalkbrænderi (Gl. Kalkbrænderivej). (kilde: frit efter Allan Mylius Thomsen)

 Meget af den landlige bebyggelse langs kysten blev ødelagt under den engelske belejring i 1807.

Herunder Classens Landsted der lå i gården til Classens have (Classens gade), der nedbrændte totalt i det berømte slag ”Udfaldet fra Classens Have”, hvor Livjægerne anrettede et voldsomt modangreb mod de engelske tropper og slog dem tilbage.

 Først efter nedlæggelsen af befæstningen i 1856 begyndte bebyggelsen for alvor at vokse ud langs Strandvejen, og man begyndte at kalde det inderste stykke mellem Østerport og Trianglen for Østerbro. I 1858 navngaves vejstykket fra Kastellet officielt Østerbrogade.

 Beboerantallet i det vi kender som Østerbro var i 1850 kun på. Ca. 1.500 indbyggere.

 Lægeforeningens byggeri Brumleby der blev etableret i 1853 var ligeledes et enestående socialhistorisk byggeri med et unikt fremtidsperspektiv.

 Østerbro som landstedområde for velhavende københavnere, specielt Rosenvængets Alle kvarteret som rummer Danmarks første egentlige villakvarter der påbegyndtes i 1853.

 Opfyldningen af Strandboulevard området i 1870 og ’80 erne. langs den daværende bløde strandlinje for at skabe jernbanedæmningen langs det nuværende Nordhavns kvarter.

 Den ufortalte historie om brokvarterets fantastiske og fremsynede byudvikling i perioden 1875 til 1920 med etablering af den gennemgribende urbanisering og vejetablering af det Østerbro vi kender i dag med indtil flere ejendomme under fredning for exceptionel byggestil og detaljekvalitet, herunder bla. Østbanegade 19, 21 (”Gefion & Gylfe”, 1902), Strandboulevarden 35 (1902) Trondhjems Plads (”Glacis Gaarden”, 1904) etc.

 Efter år 1900 var indbyggerantallet steget til over 60.000.

 De mange småindustrier i baghusene som levede videre i de oprindelige bygninger i gårderne såsom smedeværksteder (Nrd. Frihanvnsgade 23) og vognmandsforretninger i Olufsgade (hvor facadebemaling stadig står intakt takket være en historisk indstillet ejer) samt utallige andre eksempler som eksempel på overgangen fra småindustrier der blev afviklet i forbindelse med bysaneringen der for alvor begyndte i 70’erne.

 Etableringen af Frihavnen i 1885 som udviklede sig til en af Danmarks største arbejdspladser og håndterede gods af al kaliber helt frem til årtusindeskiftet, hvor området i dag gradvist er blevet omdannet til det nye Nordhavnskvarter. Ikke mindst denne del af Danmarks industri og transport historie trænger til at blive fortalt.

 De fleste af de tusinder af løsarbejdere der udførte daglejerjob i Frihavnen boede i øvrigt i kvarteret. Specielt aksen fra Strandboulevarden og ned mod havnen samt Ålborgade/Viborgade m.fl. leverede arbejder boliger til 3 til 5 personer, på typisk 55.m2 (2 værelser) med ”retirader” i gården, til dette kæmpeprojekt.

 Alene beskrivelsen af boligforskellene og dermed de sociale forhold, imellem arbejderboligerne i gaderne mod Frihavnen og pragtherskabslejlighederne ved Sankt Jakobs Plads (Østerbros første samlede færdigt udbyggede boligområde), Østerbrogade ved søerne mv. er en særudstilling værd.

 Besættelsen har også sin plads i Østerbros historie, Ikke mindst sabotageaktionen mod Riffelsyndikatet (nuværende Menu) i Nordhavn, samt den kendsgerning at De Danske Nazisters hovedkvarter med Rigsfører Fritz Clausen som leder lå i Rosenvængets Alle 30 -32. Disse to villaer (nu nedrevet) blev bla. brugt til hvervning af De Danske Østfrontfrivillige til Kompagni Nordland.

At Waffen SS holdt til på A.F. Kriegers vej 3 (nu Buddhists centrum) er blot et kuriosum.

I 1945 kom Den Danske Brigade i åben kamp på Trianglen mod danske nazister der skød fra vinduerne i ejendommen hvor nu Halifax Burger ligger hører ligeledes til den glemte historie.

 At Østerbro har udviklet sig til et sandt eldorado for kreative virksomheder inden for marketing og formidling, samt fremtidsindustrier såsom IT-virksomheder er blot med til at positionere Østerbro som et Hub ind i fremtiden hvor der er plads til alle og hvor der ligeledes er et stort behov for at formidle den historie om alle de borgere der igennem århundreder har skabt det nuværende Østerbro og på hvis skuldre vi alle står!

/ Næstformand Handelsforeningen Østerbro